Jeg har begivet mig ud på atter en rejse.

En rejse hjem til mig selv.

I mange år har jeg haft en følelse af at lede efter noget, som jeg aldrig rigtig har vidst, hvad var.

Det er jo immervæk som at lede i blinde.

Jeg har hele tiden søgt efter et eller andet, som kunne fuldende mig. Som kunne gøre mig lykkelig, som kunne gøre mig rig, uafhængig, elsket, anerkendt, set, hørt, osv.

Jeg har på en eller anden måde altid søgt efter at finde noget udefrakommende, der kunne udfylde alle de hulrum inden i mig.

Hulrum af skam, sorg, lavt selvværd, manglende evner, ked af det-hed, ligegyldighed, ubetydelig – alle de der selvsaboterende tanker og følelser, man kan komme i tanke om.

Nu har jeg taget en aktiv beslutning om, at det skal være anderledes.

Jeg vil begive mig ud på en rejse – eller rettere ind på en rejse – efter at få alle de huller fyldt ud inden i mig UDEN at skulle være afhængig af noget udefrakommende.

Som en vis mand har lært mig, så er det mit selvværd, der skal bygges op inde fra og ud. Ikke omvendt.

Rødderne og fundamentet skal stabiliseres og vandes, så de kan gro sig stærke og stabile.

Den udefrakommende anerkendelse øger måske midlertidigt min selvtillid, og det kan føles skønt i øjeblikket. Det bliver bare nærmest som et drug, som jeg bliver afhængig af.

Hvis jeg ikke får det, giver det abstinenser, og det er sådan, jeg har levet mange år. Måske størstedelen af mit liv.

Jeg har været/er til dels stadig afhængig af andres anerkendelse, hvilket er meget tydeligt jf de jobs og de uddannelser, jeg har valgt gennem mit liv. De er alle sammen nogen, hvor man bliver set på af andre.

Jeg er afhængig af, at andre synes om mig, og jeg vil gå rigtig langt (læs: på kompromis med MANGE ting) for at andre kan lide mig.

Det er for så vidt også okay. Så længe jeg også bare ved, at det ikke er det, der er det vigtigste. Det skal komme inde fra.

Devicen om at alle ikke skal kunne lide én, er jeg helt med på. Inderst inde ønsker jeg, at det ikke gælder for mig. Jeg da være undtagelsen!

Men –

I’d rather be someone’s strong shot of whisky than everyone’s cup of tea!

1 Comment on Atter en rejse

  1. Kæreste Stinne
    Rigtig god bedring, håber du kommer dig hurtigt og igen får lyst og energi til at undervise.
    Det vil jeg også glæde mig rigtigt meget til
    Pas på dig selv

    Kh herfra
    Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.