stress

Atter en rejse

Jeg har begivet mig ud på atter en rejse.

En rejse hjem til mig selv.

I mange år har jeg haft en følelse af at lede efter noget, som jeg aldrig rigtig har vidst, hvad var.

Det er jo immervæk som at lede i blinde.

Jeg har hele tiden søgt efter et eller andet, som kunne fuldende mig. Som kunne gøre mig lykkelig, som kunne gøre mig rig, uafhængig, elsket, anerkendt, set, hørt, osv.

Jeg har på en eller anden måde altid søgt efter at finde noget udefrakommende, der kunne udfylde alle de hulrum inden i mig.

Hulrum af skam, sorg, lavt selvværd, manglende evner, ked af det-hed, ligegyldighed, ubetydelig – alle de der selvsaboterende tanker og følelser, man kan komme i tanke om.

Nu har jeg taget en aktiv beslutning om, at det skal være anderledes.

Jeg vil begive mig ud på en rejse – eller rettere ind på en rejse – efter at få alle de huller fyldt ud inden i mig UDEN at skulle være afhængig af noget udefrakommende.

Som en vis mand har lært mig, så er det mit selvværd, der skal bygges op inde fra og ud. Ikke omvendt.

Rødderne og fundamentet skal stabiliseres og vandes, så de kan gro sig stærke og stabile.

Den udefrakommende anerkendelse øger måske midlertidigt min selvtillid, og det kan føles skønt i øjeblikket. Det bliver bare nærmest som et drug, som jeg bliver afhængig af.

Hvis jeg ikke får det, giver det abstinenser, og det er sådan, jeg har levet mange år. Måske størstedelen af mit liv.

Jeg har været/er til dels stadig afhængig af andres anerkendelse, hvilket er meget tydeligt jf de jobs og de uddannelser, jeg har valgt gennem mit liv. De er alle sammen nogen, hvor man bliver set på af andre.

Jeg er afhængig af, at andre synes om mig, og jeg vil gå rigtig langt (læs: på kompromis med MANGE ting) for at andre kan lide mig.

Det er for så vidt også okay. Så længe jeg også bare ved, at det ikke er det, der er det vigtigste. Det skal komme inde fra.

Devicen om at alle ikke skal kunne lide én, er jeg helt med på. Inderst inde ønsker jeg, at det ikke gælder for mig. Jeg da være undtagelsen!

Men –

I’d rather be someone’s strong shot of whisky than everyone’s cup of tea!

Fra gøren til væren

I skrivende stund er det lidt over to uger siden, at jeg meldte ud, at jeg ville trække stikket og tage en pause fra alle mine yogahold.

Det gik egentlig først op for mig, da jeg for nylig gav mig selv en stille stund og skruede tiden lidt tilbage.

Der er sket virkelig meget på de to uger, hvilket jo i sig selv egentlig er lidt komisk. Jeg ønskede jo netop ro, og at der ikke behøvede ske så meget…

Det er selvfølgelig noget, jeg selv vælger langt hen ad vejen. Jeg kan dog hurtigt blive nærmest helt angst for at kunne se en tom kalender laaangt ud i fremtiden!

Så det med ikke som sådan at skulle noget, er virkelig en prøvelse for mig. Der dukker hurtigt gamle overlevelsesmønstre op såsom at få lavet så mange aftaler så hurtigt som muligt, pludselig at tage kontakt til veninder, jeg ikke har set i flere år, fordi nu kan jeg jo, osv. Jeg har tiden til det.

Men nej…

Det er jo ikke dét, der er hensigten med denne pause. Det er jo netop af få en PAUSE.

Én af de større ting, der er sket i løbet af de sidste par uger er, at jeg er startet i behandlingsforløb hos stresslæge.dk, hvor jeg også har undervist i yoga siden august.

Det startede faktisk også for to uger siden – dagen før min sygemelding – og det er kommet som sendt fra himlen! Det lander virkelig på et tørt sted hos mig.

Det er et forløb, hvor vi kommer ud i alle kroge hvad angår vores egen stresshistorie/-forløb. Vi ser på vores mønstre og vaner samt får kigget vores bagage efter i sømmene.

Fra gøren til væren

Forrige weekend bød på et retreat med fokus på mindfulness og vores egen stresshistorie.

Alt hvad der skete den weekend er stadig ved at lande i mig, så når det føles rigtigt, deler jeg, hvad jeg føler, der skal deles. Det kommer i små bidder, og tager tid at bearbejde.

Én af de ting som jeg kan mærke, at jeg særligt har taget til mig fra den weekend er, hvor i mit liv, i min hverdag kan jeg indføre mere væren i stedet for gøren?

Hvor kan jeg foretage små justeringer, så det hele ikke kører på automatpilot eller efter en eller anden forestilling, jeg har i mit hoved?

Hvor kan jeg indlægge små pauser, hvor jeg kan tage nogle dybe vejrtrækninger og bare mærke, at jeg er her?

Hvor kan jeg give mig selv lov til bare at lytte og være til stede uden at skulle dømme, komme med gode råd, løse et problem, etc.?

Mindfulness spiller en stor rolle i dette forløb, og det giver SÅ god mening!

Det handler netop om at blive opmærksom på, hvad vi egentlig går rundt og bruger vores tid på og – ikke mindst – hvordan det føles!

Det er i virkeligheden super simpelt, og samtidig noget, der kræver træning. Derfor er jeg er dybt taknemlig for, at jeg lige nu har de bedste lærermestre på dette forløb.

Jeg har taget en vigtig beslutning…

Jeg har taget en stor og vigtig beslutning…

Jeg har nemlig besluttet at bruge det næste stykke tid på at passe på mig selv.

At tage mig selv alvorligt og lytte til min krop og mit sind – alt det, som jeg i virkeligheden også lægger vægt på, når jeg underviser i yoga.

Jeg skal til at tage min egen medicin.

Derfor har jeg besluttet at trække stikket og holde pause fra alle mine yogahold et godt stykke tid. 

Hvor længe ved jeg ikke helt endnu, men jeg giver mig selv lov til at have GOD TID og virkelig mærke efter, hvornår jeg føler mig klar, og hvornår lysten til at undervise dukker op igen.

Over et længere stykke tid har jeg følt mig demotiveret og uinspireret, og det har jeg nok bevidst eller ubevidst prøvet at skjule i min undervisning.

Jeg har haft flere tilfælde inden for en kort periode, hvor jeg har været syg. Influenza, forkølelse, ondt i halsen, feber, hele møllen, og det er blevet ved med at vende tilbage med korte mellemrum.

Det må være et tegn på, at jeg ikke hat lyttet ordentligt 1. eller 2. gang.

Nu skal det være nok!

Jeg er træt af at være syg, og jeg er træt af at føle, at jeg slider mig selv op.

Jeg er træt af at føle, at jeg gør noget for andres skyld, og jeg har brug for at få fyldt mig selv op med god energi først og fremmest.

Det er dét, jeg skal bruge det næste stykke tid på at finde ud af, hvordan jeg gør, og så GØRE det.

Måske kommer der til at være stille fra min side i den periode. Måske får jeg brug for at dele min proces, det ved jeg ikke. Jeg lægger mig ikke fast på noget, og tager én dag ad gangen.

Hvis du har lyst til fortsat at læse med, er du meget velkommen. Hvis ikke, er det helt fint. Mærk efter i dig, om det giver mening for dig at bruge DIN TID på at læse med.

Jeg ønsker dig alt det bedste og vigtigst af alt – PAS PÅ DIG!